Denne temaramme for P1 projektet omhandler det danske velfærdssamfund og de senere års reformer og reformforslag.. Nedenfor er givet en kort introduktion til emnet efterfulgt af en række litteraturhenvisninger. Det anbefales at skrive projekt inden for dette tema, hvor perspektivet kan være af økonomisk, politisk, sociologisk eller historisk karakter.

Velfærdssamfundet under forandring?

I den offentlige debat bliver det gang på gang fremført, at det danske velfærdssamfund i disse år står over for væsentlige udfordringer. Vi lever længere og andelen af ældre stiger, mens andelen i den erhvervsaktive alder falder. Dette antages at være et problem for velfærdssamfundets økonomiske balance. Det fremhæves også, at verden er blevet mindre som følge af globaliseringen. Dette antages bl.a., at sætte det danske skatte- og afgiftssystem under pres.

Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet m.fl. har i løbet af 2006 givet forslag til, hvordan disse ”objektive” problemer kan løses, så velfærdssamfundet fremtidssikres. Disse reforminitiativer fortsætter en grundlæggende forandringsproces, der kan observeres i Danmark og de fleste øvrige vesteuropæiske lande. Men selvom de ”objektive” problemer foranlediger reforminitiativer er løsningerne ikke givet.  

En række af forslagene fra Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet er nu blevet gennemført i forskellige politiske forlig – f.eks. velfærdsforliget i juni 2006.

Og hvad med forudsætningerne – holder de overhovedet vand? Er der blot tale om et luksusproblem? Og hvad er resultaterne af de senere års reformer af velfærdssamfundet? Hvem og hvad bestemmer indholdet af de ”store” politiske beslutninger? Hvordan foregår det politiske ”spil”, og er der mulighed for at øve demokratisk indflydelse? Har de senere års reformer ført til forringelser af de eksisterende velfærdsordninger? Hvem er det i givet fald gået ud over? Er uligheden øget? – Og er det i givet fald et problem?

Trods omfattende reformer af arbejdsmarkedet og en – ifølge statistikken - historisk lav arbejdsløshed står omkring 900.000 personer i den erhvervsaktive alder fortsat uden for arbejdsmarkedet. Hvordan kan det lade sig gøre? Hænger det sammen med (den mislykkede?) integration af flygtninge og indvandrere? – Og er det overhovedet muligt at klare sig med starthjælp?

I løbet af det sidste år (fra august 2006 – august 2007) har kvaliteten af de offentlige serviceydelser og de offentlige ansattes løn- og arbejdsvilkår været i fokus i den offentlige debat. Befolkningens (høje) forventninger til de offentlige serviceydelser ser ikke ud til at være indløst, da der er problemer på en række områder: ældreområdet, daginstitutioner, folkeskolen og sundhedsområdet. Men hvordan skal flere og bedre offentlige ydelser finansieres? 

Her dukker det omdiskuterede danske skattesystem op? Betyder de høje danske skatter og afgifter at kapital, virksomheder og jobs flytter til udlandet? Og hvordan kan det være, at Danmark (på trods af verdens højeste marginalskatter) er et af de rigeste og mest konkurrencedygtige lande på kloden? 

Kvalitetsreform, kvalitetsstandarder/velfærdsrettigheder og lavere skatter er nogle kodeord i de aktuelle planer, regeringen har fremlagt d. 21.8.07 i ”Bedre velfærd og større arbejdsglæde” (kvalitetsreform) og  ”Mod nye mål – Danmark 2015”.

På et mere overordnet plan er det interessant om velfærdsstaten (i en globaliseret tidsalder) er en del af løsningen på problemerne? - eller selv er en del af problemet?

Og hvilken type velfærdsstat refereres der til? (forskningen har ofte en skelnen mellem en universel, en arbejdsmarkedsbaseret og en residual model).

Litteraturforslag

http://www.socsci.auc.dk/ccws/velf%E6rdskommissionen/Velf%E6rd2-pengene.pdf   -

se også andre publikationer fra AAUs Center for komparative velfærdsstudier: www.socsci.auc.dk/ccws